Haribo Lakrids

Salgs- og butiksassistenter

Haribo søger salgsassistenter til første brand-butk i Danmark

Vi søger servicemindede ildsjæle, der kan balancere mellem professionalisme og entusiasme, og som lever op til HARIBOs værdier; Uafhængighed, fokus, tillid, kvalitet frem for alt, pragmatisme og den barnlige glæde.

Primære arbejdsopgaver

  • Give kunderne en god oplevelse
  • Salg og kundeekspedition
  • Udpakning og opstilling af varer.

Din profil

  • Du er smilende og imødekommende
  • Du er uddannet salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra detailbranchen – eller måske søger du et studiejob, hvor du kan bruge din servicemindede indstilling
  • Du brænder for at give kunderne en god oplevelse
  • Du kan identificere dig selv med HARIBOs værdier og produkter
  • Du er fleksibel og yder gerne en ekstra indsats, når der er behov for det
  • Du er et ordensmenneske og sætter en ære i at bidrage til en flot butik, der lever op til HARIBOs standarder og kundernes forventninger
  • Du kan se det konstruktive i feedback fra kunderne
  • Du kommunikerer godt på både dansk og engelsk.

Hvis du synes, det lyder spændende, så hører vi meget gerne fra dig! Vi er på udkig efter både fuldtids- og deltidspersonale, så skriv i ansøgningen, hvad du søger.

Vi tilbyder

Hos HARIBO bliver du en del af et fællesskab af engagerede og professionelle kollegaer, som respekterer hinanden og virksomhedens værdier. Arbejdsklimaet er åbent og uformelt, og du kan forvente en spændende hverdag med masser af udfordringer.

Din ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores hjemmeside senest 22. oktober 2018. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet de rette kandidater. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens Bank på tlf.nr. +45 22 21 22 23.

I HARIBO arbejder vi med produktion og salg af lakrids- og vingummivarer, som f.eks. de kendte mærkevarer: Matador Mix, Stjerne Mix, Super Piratos, Guldbamser, Mini Mix, Top Star Mix, Click Mix osv. HARIBO er en tysk familieejet koncern med hovedsæde i Bonn. Koncernen beskæftiger ca. 7.000 medarbejdere på verdensplan. I Danmark er der ca. 360 HARIBO- ansatte fordelt i to selskaber: HARIBO Produktion A/S, med domicil i Faxe, beskæftiger ca. 260 medarbejdere og HARIBO Lakrids A/S, med domicil i Vallensbæk Strand, beskæftiger ca. 100 medarbejdere.

Del på:

Region:

  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid
Fuldtid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider

Arbejdssted:

Ringsted

Hjemmeside:

http://haribo.dk

Kontoradresse:

Se placering: