HARIBO Produktion A/S

Operatører til to -holdsskift i produktionen og pakkeriet

HARIBO Produktion A/S rekrutterer operatører til to -holdsskift i produktionen og pakkeriet

Velkommen til HARIBO

Europas største og mest succesrige sukker-konfekturemærke! Vores mission er at bringe glæde til børn og voksne, og vi leder efter talentfulde kandidater til vores team, der kan hjælpe os med at sprede noget glæde!

 
Vi ansætter løbende nye operatører til skifteholdsarbejde, hvor arbejdstiden skifter ugevis mellem daghold og aftenhold på hverdage fra mandag til fredag.

Vores mix, som venter på dig: 

  • Gode ansættelsesforhold i en spændende og travl hverdag, hvor der lægges vægt på et åbent og uformelt arbejdsklima med dygtige og engagerede kolleger og med respekt for hinanden og selskabets værdier
  • Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem NNF og DI, derudover tilbydes en række personalegoder som eksempelvis firmabetalt sundhedsforsikring m.m.
  • Det er Haribos mål, at der altid arbejdes for videreudvikling af et godt og sikkert arbejdsmiljø 
  • Arbejdsbeklædning og sikkerhedsfodtøj stilles til rådighed
  • Lækker, sund mad fra egen kantine til fordelagtige priser
  • Arbejdsopgaverne varierer alt efter hvilken afdeling eller hold man tilknyttes, men også efter den enkelte afdelings daglige behov

Ingredienser, som du kommer med: 

  • Du har oparbejdet solid erfaring og teknisk indsigt fra industriel produktion
  • Du har relevant baggrund gerne som industrioperatør, procesoperatør eller pakkeoperatør
  • Erfaring med certificering og HACCP er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til maskinbetjening med PLC- styring er en klar fordel
  • Truckkort er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til Lean er en fordel, men ikke et krav
  • Du har ordenssans, er kvalitetsbevidst og pålidelig
  • Du trives godt med et fysisk betonet arbejde, besidder en høj arbejdsmoral, er stabil og trives godt i et team 

Livet hos HARIBO betyder:

Gode ansættelsesforhold i en spændende, udfordrende og selvstændig stilling, som du selv kan være med til at præge og videreudvikle. Hos HARIBO bliver du en del af et åbent og uformelt arbejdsklima med dygtige, engagerede og professionelle kollegaer med respekt for hinanden og koncernens værdier. Du kan forvente en spændende hverdag med masser af udfordringer og et højt arbejdstempo.

Din ansøgning:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du venligst bedes indsende via dette link Evt. spørgsmål kan rettes til Head of Human Resources Helge Lynge Larsen på telefon: +45 5676 2200
Da vi løbende ansætter nye operatører, er der ingen ansøgningsfrist. Vi indkalder løbende til samtaler i takt med behov for ansættelser. Du vil høre fra os, hvis vi får en ledig stilling, der matcher din profil. 


HARIBO Produktion A/S er en del af den kendte HARIBO-koncern med hovedkontor i Tyskland. Koncernen beskæftiger ca. 7.000 ansatte. HARIBO Produktion A/S med domicil i Faxe beskæftiger ca. 220 medarbejdere med produktion af lakrids- og vingummiprodukter, såsom de kendte mærker: Matador Mix, Star Mix, Super Piratos, Guldbamser, Mini Mix, Top Star Mix, Click Mix mm. 

Livet hos HARIBO betyder:

Du bliver en del af en succesfuld familievirksomhed med traditionelle værdier, der vokser internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før. Vi tror på langsigtede medarbejderrelationer, en god balance mellem arbejde og privatliv, uddannelse og andel i virksomhedens succes. Vi gør alt for at støtte vores medarbejdere – hver dag. Vi omfavner den farverige HARIBO-verden som en succesfuld familievirksomhed – og har gjort det i 100 år. Vi er populære verden over, da vi systematisk fokuserer på vores kerneprodukter. Vi kan dermed også vokse internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før.

Del på:

Region:

  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Arbejdssted:

Faxe

Hjemmeside:

http://haribo.dk

Kontoradresse:

Præstøvej 55 4640 Faxe

Se placering: