Haribo Produktion A/S i Faxe søger operatører til skifteholdsarbejde i produktionen og pakkeriet.

Har du lyst til at arbejde for et af Danmarks mest kendte og største slikbrands?

Haribo ansætter løbende nye operatører til skifteholdsarbejde, hvor arbejdstiden skifter ugevis mellem daghold og aftenhold på hverdage fra mandag til fredag.

Din profil:

  • Du har oparbejdet solid erfaring og teknisk indsigt fra industriel produktion
  • Du har relevant baggrund gerne som industrioperatør, procesoperatør eller pakkeoperatør
  • Erfaring med certificering og HACCP er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til maskinbetjening med PLC- styring er en klar fordel
  • Truckkort er en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til Lean er en fordel, men ikke et krav
  • Du har ordenssans, er kvalitetsbevidst og pålidelig
  • Du trives godt med et fysisk betonet arbejde, besidder en høj arbejdsmoral, er stabil og trives godt i et team 

Vi tilbyder

  • Gode ansættelsesforhold i en spændende og travl hverdag, hvor der lægges vægt på et åbent og uformelt arbejdsklima med dygtige og engagerede kolleger og med respekt for hinanden og selskabets værdier.
  • Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem NNF og DI, derudover tilbydes en række personalegoder som eksempelvis firmabetalt sundhedsforsikring m.m.
  • Det er Haribos mål, at der altid arbejdes for videreudvikling af et godt og sikkert arbejdsmiljø  
  • Arbejdsbeklædning og sikkerhedsfodtøj stilles til rådighed
  • Lækker, sund mad fra egen kantine til fordelagtige priser
  • Arbejdsopgaverne varierer alt efter hvilken afdeling eller hold man tilknyttes, men også efter den enkelte afdelings daglige behov.

Da vi løbende ansætter nye operatører, er der ingen ansøgningsfrist. Vi indkalder løbende til samtaler i takt med behov for ansættelser. Har du inden for det seneste halve år søgt uopfordret på en lignende stilling hos Haribo, er du allerede registreret og behøver således ikke at foretage dig yderligere. 

Din ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du venligst bedes indsende via vores hjemmeside på www.haribo.dk under job hos Haribo Lakrids A/S. Evt. spørgsmål kan rettes til personalechef Helge Lynge Larsen på telefon 56 76 22 00

HARIBO Produktion A/S er en del af den velkendte HARIBO-koncern med hovedsæde i Bonn. Koncernen beskæftiger ca. 7.000 medarbejdere. HARIBO Produktion A/S har domicil i Faxe med ca. 220 medarbejdere, der beskæftiger sig med produktion af lakrids- og vingummivarer, som f.eks. de kendte mærkevarer: Matador Mix, Stjerne Mix, Super Piratos, Guldbamser, Mini Mix, Top Star Mix, Click Mix osv.